Kurser om ordblindhed og IT

Ordblindhed, undervisning og IT

Kurset vil give indsigt i og forståelse for:

Generelt om ordblindhed:
Hvad er ordblindhed? Hvilke ”mønstre” kan de have?, Hvordan ”spotter” du en ordblind? Udfordret arbejdshukommelse.

Den generelle undervisning, herunder læseundervisning, læseforståelse, faglig læsning og skriveundervisning:
Konkrete ting man som lærer bør tage højde for i undervisningen af en ordblind. Lidt om læseudviklingen, skriveudvikling og skriveprocesser.
Tilbagemeldinger på skriftligt arbejde. Hvornår er det relevant at bruge hjælpemidler og hvornår er det ikke? Der vil være øvelser og oplæg til diskussion.

IT:
CD-ord/apprwriter, telefon, Ipads—hvordan kan disse hjælpemidler implementeres i undervisningen. Hvordan hjælpes eleven bedst frem mod prøverne med IT og på hvilken måde understøtter IT. 

MÅLGRUPPE: LÆRERE OG RESSOURCEPERSONER
UNDERVISER: JENS TOLDERLUND OG  LOTTE SALOMONSEN, LÆRERE PÅ OI
VARIGHED: 6 TIMER ELLER 2 X 3 TIMER 

Smart-board i undervisningen

Kurset vil give indsigt i og forståelse for:

Kurset er for lærere som i forvejen har SMART Board og omhandler brugen af SMART-board i undervisningen af elever med stave- og læsevanskeligheder. Kurset vil føre dig igennem vigtige funktioner i Notebook programmet, som er særligt anvendelige i forhold til staveog læseundervisning.

Kurset vil være meget praksisorienteret med konkrete eksempler på Notebook filer, som du kan bruge i din stave- og læseundervisning på SMART-boardet i klassen. Derudover bliver der undervist i, hvordan du kan opbygge dine egne Notebook filer målrettet den enkelte elev
(gruppe).

Alt gennemgået materiale, som er udviklet på Ordblindeinstituttet bliver udleveret til kursisterne til fri brug.

Det anbefales, at du selv medbringer en computer med nyeste version af Notebook installeret. 

MÅLGRUPPE: LÆRERE OG RESSOURCEPERSONER
UNDERVISER: KÅRE PRÆSTEKJÆR, LÆRER PÅ OI
VARIGHED: 3 TIMER 

Ipad i undervisningen

Kurset vil give indsigt i og forståelse for:

Forskellige apps og deres anvendelsesmuligheder, ligesom du bliver i stand til at vurdere – ud fra egne krav - om en app er anvendelig eller ej.

På Ordblindeinstituttet har alle lærere og elever haft iPads i snart 3 år. Kurset vil omhandle de erfaringer vi har gjort os med indførelsen af iPads, på godt og ondt. Vi vil præsentere de apps, som vi bruger meget og har gode erfaringer med. Disse erfaringer vil blive understøttet med eleveksempler fra praksis med ordblinde elever. I gennemgangen af de forskellige apps, vil der ligeledes blive tid til selv at afprøve flere af de gennemgåede apps.

Kurset vil primært have fokus på apps omhandlende læsning, skrivning og kreative forløb. Apps til læsning og skrivning vil omhandle oplæsning, skrivestøtte og stavetræning. I de kreative forløb har vi fokus på apps, hvor eleverne kan aflevere et produkt uden nødvendigvis at skulle skrive.

Kurset vil give dig et indblik i hvad en iPad kan bruges til i forbindelse med undervisning af elever med stave- og læsevanskeligheder, samtidig vil vi også komme ind på, hvornår vi synes at den er overflødig.

Du vil gå fra kurset med idéer til at bruge iPad i undervisningen, samt vurdere hvilke apps der er gode at bruge og hvornår.

Husk at medbringe egen iPad til kurset.

MÅLGRUPPE: LÆRERE OG RESSOURCEPERSONER
UNDERVISER: KÅRE PRÆSTEKJÆR, LÆRER PÅ OI
VARIGHED: 3 TIMER 

AppWriter

Kurset vil give indsigt i og forståelse for:

Begyndere og omhandler en grundig gennemgang af læse-/skrivestøtteprogrammet AppWriter. Når du forlader kurset, vil du selv være i stand til at vejlede i brugen af AppWriter. AppWriter er et læse- og skrivestøttende program, der kan kompensere for afkodnings- og staveproblemer. Et hjælpemiddel, der primært er rettet mod ordblinde elever. Ved hjælp af AppWriter kan eleverne bl.a. få læst hjemmesider, Word-filer, Google Docs dokumenter og indscannede bogmaterialer op samt hjælpes med deres stave- og skriveproblemer ved ordforslag under skrivning.

Erfaringerne viser, at eleverne, efter selv meget begrænset vejledning i AppWriter, drager stor nytte af programmets hjælpefunktioner. Der fokuseres på: oplæsning af tekst, indstilling af forskellige oplæsningsstemmer, hastighed og idéer til forskellige pædagogiske opgaver og hjælpefunktioner til stavning af ord.

Kurset vil føre dig igennem funktionerne i AppWriter, så du efter kurset selv vil være i stand til at vejlede elever og kolleger i brugen af programmet. Der vil blive lagt vægt på, at du selv indstiller og afprøver funktionerne i AppWriter på din egen computer eller iPad. Kurset vil komme ind på brugen af AppWriter til folkeskolens afsluttende prøver, samt vigtige detaljer man skal være opmærksom på, hvis man har elever, der skal bruge AppWriter til folkeskolens afsluttende prøver.

Ligeledes vil du lære at bruge AppWriter sammen med bøger hentet fra eksempelvis Nota.dk

Medbring egen computer eller iPad med den nyeste udgave af AppWriter
installeret. 

MÅLGRUPPE: LÆRERE OG RESSOURCEPERSONER
UNDERVISER: KÅRE PRÆSTEKJÆR, LÆRER PÅ OI
VARIGHED: 3 TIMER